telefon: +34 950 617 518
mobil: +34 678 034 651
NextStopAlmeria email: info@nextstopalmeria.com
web: www.nextstopalmeria.com

Villa med 3 soveværelser - El Pinar  

Fra denne villa er der en fantastisk udsigt, på grund af dens høje beliggenhed, over den lille hyggelige landsby El Pinar; Mojácar Pueblo og Middelhavet ude i horisonten.

Når man kører gennem landsbyen El Pinar, kan du få det første glimt af villaen, der ligger højt over vejen med dens haver, på skråningen under den. Udefra er det ikke til at forestille sig, hvad der er bag de hvidkalkede mure, når du ankommer til indgangen til ejendommen.

Inden for den buede trædør, kommer du ind i en stor gårdsplads, som stadig ikke afslører, at der er hele 194m² bygning i dette hjem.

Gårdhaven er afskærmet fra solen om morgenen, hvilket gør det til et ideelt sted at spise morgenmad på de varmere Andalusiske-morgener. Når solen bevæger sig over huset, kan det være et ideelt og meget ugenert sted til solbadning, og derefter senere på dagen, når solen går ned, et super sted til at grille, og hygge med gæster.

Indvendigt består villaen af en stor stue med terrassedøre til to sider. Den ene er mod en østvendt terrasse, hvorfra der er en fantastiske udsigt, og den anden er mod vest og den førnævnte gårdhave.

Stuen er et lyst og luftigt rum, hvor der er en pejs til vintermånederne og aircondition til de varmere årstider.

Gennem en bue fra stuen, kommer du en lige så lys og indbydende spisestue. Spisestuen har også terrassedøre til to sider; den ene går til den øst vendt terrasse og den anden til en pergola overdækket udendørs spiseplads.

Når du bevæger dig længere ind gennem ejendommen fra spisestuen, finder du det fuldt udstyrede køkken med sorte granitbordplader, omfattende skabsplads og vinduer til to sider, der gør det til et lyst og behageligt rum.

I den nordlige side af ejendommen, med adgang fra stuen, er der tre soveværelser og to badeværelser.

Det første soveværelse er det østvendte primære soveværelse, med egen terrasse og eget badeværelse. Soveværelset, der har aircondition, har rigelig opbevaring i form af indbyggede skabe, hvoraf den ene er et "walk-in" -design. Det overdådige store badeværelse har en brusekabine med afskærmning i glasbyggesten, håndvask og toilet.

En central gang med ekstra skabe, giver adgang til de to andre soveværelser og familiebadeværelset.

Begge soveværelser har indbyggede skabe og en terrasse med udsigt til en anden gårdhave, som har bede beplantet med træer.

Familiebadeværelset har et badekar med bruser, dobbelt håndvask og toilet.

Udenfor fra køkkenet, er der et bryggers til venstre, og en trappe der fører op til tagterrassen, der er over soveværelserne og badeværelserne. Selvom de nuværende ejere af ejendommen ikke bruger tagterrassen, kan det bruges til afslapning, solbadning eller spiseplads, eller der kan endda tilføjes et boblebad.

Udvendigt på den anden side af ejendommen er der den L-formede terrasse, omkring stue og spisestue, og under dette ligger haven i etager og beplantet i typisk middelhavs stil.

I bunden af de indhegnede haver er der en anden grund, der er inkluderet i salget. Denne grund blev købt af de nuværende ejere som en "forsikringspolice", så ingen kunne bygge foran deres ejendom, hvilket kunne have taget noget af udsigten.

Under en del af ejendommen er der en god størrelse kælder, der kunne bruges som et værksted eller lagerrum, og ved siden et mindre kælderrum, som bruges til pejsebrænde.

Det sidste stykke af den udvendige del, er carporten og parkeringsplads til flere biler i indgangsniveauet på grunden, som er på 1.240 m².

Villaen er et fuldtidshjem for de nuværende ejere, og er blevet godt vedligeholdt. Der er gasdrevet centralvarme, myggenet, udvendige gitre på de fleste terrassedøre og møblerne kan der forhandles om.

El Pinar har en bar og restaurant i landsbyen, med mulighed for at der kan komme flere forretninger/barer i fremtiden, selvom tidshorisonten ikke er forudsigelig. En kort køretur fra landsbyen er den større landsby Los Gallardos, hvor du kan finde, bl.a. banker, apotek, læge, supermarkeder, barer og restauranter, og inden for cirka 15 minutters kørsel kan du være på strandene i Mojácar eller Garrucha.

Lufthavnstransport er let med motorvej A7/E15 tæt ved Los Gallardos, hvilket gør at køretiden til Almería er ca. 50 minutter, Murcia 80 minutter og Alicante 2 timer.

Specifikationer

SOLGT

El Pinar

NSA Ref.: EPVS

3 Soveværelser

2 Badeværelser

Grundens størrelse : 1240 m2

Udnyttet areal : 194 m2

EPC

Ejendomsværdiskat (årlig) : 669 €

Postnummer : 04288

Billedgalleri

epvs_02_back1.jpg
Villa and gardens in elevated position

epvs_03_front1.jpg
Top of the plot and entrance level to the villa

epvs_04_court1_1.jpg
Courtyard

epvs_05_court1_2.jpg
Courtyard

epvs_06_court1_3.jpg
Courtyard

QR Kode


Scan kode med mobil app


Copyright 2008-2026 © Next Stop Almeria. Todos los derechos reservados. Next Stop Almeria es totalmente compatible con el Decreto 218/2005 y la protección de datos de conformidad con La Ley Orgánica 15/1999 de Protección de Datos de Carácter Personal.